Skadelighed er ikke et entydigt begreb. Skadelighed ændrer sig som samfundets normer og moralbegreber gør det. Film, der blev anset for skadelige for børn for 30 år siden, vil ikke nødvendigvis blive det i dag, hvor normerne er andre, og hvor børns fortrolighed med filmmediet er langt større.
Films mulige skadevirkninger kan variere fra barn til barn
Films mulige skadevirkninger kan variere fra barn til barn, afhængig af barnets sociale og psykiske situation. Da Medierådet nødvendigvis må vurdere skadeligheden i forhold børns normale udviklingsforløb, opfordres forældrene til også selv at vurdere, hvad deres børn kan klare.
Medierådet for Børn og Unge ser både på, hvad børn kan tage skade af på langt sigt og elementer og effekter i filmoplevelsen, der virker som øjeblikkeligt skræmmende eller angstfremkaldende.
Vold for voldens egen skyld, sex for blot at vise sex, misbrug af alle arter, vil altid få konsekvenser for Medierådets vurderinger.
Vurderingsudvalget er altid meget opmærksom på, hvordan filmens virkemidler (kameravinkler, klipning, klipperytme, lyd etc.) direkte kan påvirke børns oplevelse; men også hvilke forestillinger disse virkemidler kan sætte i gang.
I Medierådets overvejelser indgår også en viden om, at filmoplevelser er en rigdom, som børnene bruger som råstof. Et råstof, som viderebearbejdes i børnenes eget liv, og hvorfra der hentes figurer, fortælleteknikker, morskab og indsigt. Vurderingsudvalget vurderer altid filmene og deres mulige skadevirkninger ud fra en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på samspillet mellem filmens indhold, dens fortællemåde og deres særlige brug af effekter. Afgørelserne bygger på et fagligt pædagogisk og psykologisk skøn.