Når børn og unge færdes online, er det forbundet med både muligheder og risici. Nogle online risici er velkendte udfordringer for børn og unge, mens andre er nye udfordringer, som følger med de digitale medier.
I et nyudgivet notat sætter partnerne i ’Sikker Internet Center Danmark’, der består af Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og CfDP, fokus på behovet for øget beskyttelse af børn og unge på nettet.
Notatet finder du nederst denne artikel.
En stor og vigtig opgave
”Der er en stor og vigtig opgave i at skabe mere tryghed og beskyttelse på nettet, især når det handler om børn og unge. Desværre findes der ikke et quick fix til at vi som samfund kan løse udfordringerne. Det er komplekst, og vi er derfor nødt til at gå dybere ind forståelsen af, hvad der udgør risiciene for at børn og unge kan tage skade i deres digitale færden,” siger formand for Medierådet for Børn og Unge, Stine Liv Johansen.
”Notatet er vores aktuelle bidrag til forståelsen og drøftelsen af, hvordan der kan arbejdes med et stærkere fundament for beskyttelse og dannelse af børn og unge i digitale miljøer. Der er brug for, at ansvaret for de styrkede indsatser for at øge beskyttelsen fordeles på både politikere, myndigheder, tech-virksomheder, råd, organisationer m.fl.,” siger Stine Liv Johansen.
Partnerne har også skrevet en kronik med fokus på behovet for et stærkere fundament for beskyttelse af børn og unge på nettet.
Digital skadelighed og perspektiver
I notatet introduceres ’digital skadelighed’ som et paraply-begreb, der rummer digitale elementer, relationer, og interaktioner, der har eller kan have negative konsekvenser for børn og unges trivsel, udvikling og muligheder for at deltage i sociale og demokratiske processer.
De komplekse udfordringer anskueliggøres via en ’skadelighedsmodel’, der indeholder et individuelt, et gruppekulturelt og teknologisk aspekt for at kunne adressere udfordringerne om digitale risici.
Notatet skal ikke ses som en tjekliste for digitale risici anno 2021, men som et indblik i nogle presserende udfordringer, der kalder på handling. Samtidig er det ønsket med notatet, at der generelt skabes en mere systematisk tilgang til den digitale beskyttelsesdagsorden – både hvordan der tales om det, og hvordan der arbejdes med det.
Sidste del af notatet indeholder perspektiver på de områder, hvor der er behov for at styrke indsatserne for at øge børn og unges digitale beskyttelse og dannelse. Perspektiverne skal først og fremmest ses som pejlemærker, men partnerne kommer også med konkrete forslag.
Notatet er skrevet ud fra et børne- og mediefagligt perspektiv og baseret på forskning og partnernes mangeårige erfaring og mediefaglige, psykologiske og pædagogiske viden og ekspertise.