Af Stine Liv Johansen
Formand, Medierådet for Børn og Unge
Det var langt fra i orden, da Google for nylig fjernede DR’s Ramasjang app fra deres digitale butik, Google Play. Ifølge Google var tjenestens generelle krav til apps til børn ikke overholdt, fordi der blandt andet indgår lakridspiber i ’Ramasjang Mysteriet’. Udover at de fleste her i landet kan se det groteske i det, så rejser sagen en række mere principielle spørgsmål, der blandt andet vedrører børns ret til at se og bruge kultur.
For det er stærkt problematisk, at danske børn og deres forældre afskæres fra at hente og se medieindhold fra en public service-institution på en distributionstjeneste som Google. Ud over at DR laver godt og anerkendt børneindhold som eksempelvis Ramasjang, er det en del af DR’s public service-forpligtelse at nå ud til børn og unge, der hvor de er. Og apps hentes nu engang i især Googles og Apples digitale butikker. Så når en public service-institution og dermed vores yngste mediebrugere – som bliver gidsler i sagen – ikke har indflydelse på, hvad der må ligge af helt legitimt og alderssvarende (børne-)indhold på disse tjenester, er kæden sprunget af.
FN’s børnekonvention slår fast, at børn har ret til at deltage i kultur. Dette princip står skulder ved skulder med princippet om børns ret til beskyttelse, bl.a. mod skadeligt medieindhold. I denne sag har Google fået byttet om på tingene og har misforstået deres ansvar. For man agerer ikke i børnenes interesse ved at censurere Ramasjang eller andet dansk kvalitetsindhold til børn. Google har da også hurtigt ombestemt sig, og app’en er nu igen at finde i deres digitale butik.
Tilbage står et grotesk eksempel, som må adresseres både i de kommende politiske forhandlinger om et nyt medieforlig og også på EU-niveau. Vi vil have de internationale techgiganter til at leve op til deres store ansvar for platformenes mange (danske) mediebrugere, både når det handler om at beskytte og om at give adgang til indhold – også det indhold, der ikke lige passer ind i en rigid skabelon for, hvad der er godt for børn.
Indlægget er bragt i Politiken 8. august 2020.