Gamingugen er dedikeret til at give børn, unge, voksne og familier nye oplevelser med gaming. Årets program byder på alt fra oplæg om esport til børn og forældre, FIFA-turneringer og mulighed for at designe dit helt eget spil.
Medierådet er national koordinater for Gamingugen, hvor en vifte af biblioteker, kulturhuse og esportsforeninger afholder aktiviteter med gaming i centrum. Med Gamingugen sættes der fokus på digitale oplevelser mellem generationer, der kan give anledning til gode snakke om børn og unges digitale liv. Har dit barn en gamer i maven, eller er gaming fremmed territorie? Uanset niveau er der masser af gode digitale oplevelser at finde rundt i landet.
God Gaminguge!