Det svenske Medieråd har udgivet Ungar & Medier 2010, der er en opfølgning til rapporterne Ungar & Medier 2005, 2006 og 2008.
Det særlige ved rapporten om unge og medier er, at den både spørger de unge om deres hverdag med medier men samtidig også sætter fokus på forældrenes oplevelser og forestillinger om unge og medier.
Rapporten fra 2010 viser, hvordan brugen af internettet er vokset markant, så næsten alle 9 til 16-årige nu er på nettet. Desuden inddrager den viden fra de tidligere rapporter til at give indblik i, hvor hurtigt den daglige brug af medier har udviklet sig, siden første rapport udkom for fem år siden.
Det er både muligt at bestille rapporten, ligesom du kan downloade den via linket til højre.