SID 2020: Fra nuttede dådyrøjne til fake nudes

I anledning af Sikker Internet Dag 11. februar 2020 satte Medierådet fokus på emnet 'Mellem virkelighed og fake – om billed- og videomanipulation'.

​Masser af det indhold, vi møder og har tillid til på nettet, er blevet manipuleret. Intentionerne kan være meget forskellige og billederne kan både være harmløse og kreative eller krænkende og ulovlige.

Det er samtidig et faktum, at særligt børn og unge bruger effekter og filtre for at fremstille virkeligheden eller sig selv i et andet lys. Det er er også hos børn og unge, at der er behov for digital dannelse, herunder kritisk sans, for at blive i stand til at kunne gennemskue det, de møder på nettet.

 

Materialet bygger på den viden, der kom frem på konferencen ”Fra nuttede dådyrøjne til fake nudes”. Her inviterede Medierådet i samarbejde med Red Barnet og Center for Digital Pædagogik forskere, eksperter og en række unge mennesker til at dele deres viden, perspektiver og personlige oplevelser.
 

SE ELLER GENSE OPLÆG FRA KONFERENCEN 27. JANUAR 2020

Herunder finder du oplæg, videooptagelse af oplægget fra keynote taler Chris Pinchen, der er ekspert i databeskyttelse og kreativ brug af digitale medier, samt eftermiddagens paneldebat.


Stine Liv Johansen
Formand for Medierådet for Børn og Unge og lektor, ph.d. ved Aarhus Universitet: Velkomsttale (video).


Chris Pinchen (UK)
Ekspert i sikkerhed, privacy og kreativt brug af digitale medier: Kreativ og anarkistisk brug af digitale medier og dilemmaerne, de forårsager (video).


Miriam Michelsen
Formand for Digitalt Ansvar og bistandsadvokat for ofre, der har været udsat for deling af seksuelt krænkende materiale: Lovgivning, rettigheder og gråzoner ift. digitale sexkrænkelser (slides fra oplæg).


Per Frederiksen
Psykolog og talsperson for Red Barnet i sager der vedrører digitale sexkrænkelser: Sociale og psykologiske konsekvenser ved digitale sexkrænkelser (slides fra oplæg).


Paneldebat om gevinster og konsekvenser ved manipulerende billeduniverser
Dataetisk rådgiver Pernille Tranberg, influencer Rasmus Kolbe (’Lakserytteren’), forsker ved Aalborg Universitet Malene Charlotte Larsen og ungerepræsentant Olivia Braad Honoré i paneldebat modereret af journalist Anders Kjærulff: Gevinster og konsekvenser ved manipulerede billeduniverser (video).


Reportage fra konferencen
Læs reportagen fra konferencen 'Fra nuttede dådyrøjne til fake nudes' den 27. januar 2020.

Se programmet for konferencen den 27. januar 2020