Faderen, Sønnerne & Helligånden

Christian Sønderby Jepsen, Danmark, 2025

97 min.DK/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Dokumentarfilmen har en konfliktfyldt grundstemning. Filmen skildrer en dysfunktionel familie og viser misbrug, omsorgssvigt og følelsesmæssige udbrud; både vrede og sorg. Da filmen også har rolige sekvenser og da der aldrig vises personer, der kommer fysisk til skade (omend vold beskrives) samt at filmen har flere positive forløsninger, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Faderen, Sønnerne & Helligånden
Original titel Faderen, Sønnerne & Helligånden
Instruktør Christian Sønderby Jepsen
Producent Mira Jargil
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Moving Documentary
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 13.03.2025
Dansk biografpremiere 27.03.2025
Synopsis ’Faderen, sønnerne & Helligånden’ er en film om blod, bånd og brud – og om, hvor svært det er at undslippe sin egen familie. Det dokumentariske familiedrama er optaget over en periode på 14 år – og følger i fodsporene på brødrene Henrik og Christian, der genforenes efter en arvestrid i millionklassen. Mens lillebror Henrik forsøger at skabe stabilitet i sit liv, drives storebror Christian mod kaos og vrede – og lige ind i favnen på et ekstremistisk broderskab. Samtidig kæmper deres voksne sønner for at bryde den sociale arv.