Anders Matthesen, Thorbjørn Christoffersen, Danmark, 2021
86 min.DK/SpillefilmBørnefilm, Animation
| Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
|---|---|
| Vurdering | Filmen har en humoristisk grundstemning, men indeholder også scener med voldsomt og uhyggeligt indhold. I en af filmens første scener likvideres en person og i andre bliver børn forfulgt, indespærret og truet på livet af faretruende voksne med våben. I en længere spændingsdrevet sekvens ses en forskræmt mindreårig pige blive fanget af en voksen, der har til hensigt at dræbe hende, og slanger, som forgifter et menneske. Filmen foregår imidlertid i et urealistisk animationsunivers og er fortalt med ironi og humor. I de mest voldsomme begivenheder træder humoren dog i baggrunden. I andre scener menes humoren ikke at være i øjenhøjde med de yngste børn i alderen 7-11 år. De formodes således ikke at kunne afkode humoren som en formildende faktor. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på denne aldersgruppe, og den får derfor en 11-årsgrænse. |
| Dansk titel | Ternet Ninja 2 |
| Original titel | Ternet Ninja 2 |
| Instruktør | Anders Matthesen, Thorbjørn Christoffersen |
| Producent | Trine Heidegaard, Anders Mastrup |
| Produktionsland | Danmark |
| Produktionsselskab | A. Film Production |
| Dansk distribution | Nordisk Film Distribution A/S |
| Vurderingsdato | 01.07.2021 |
| Dansk biografpremiere | 19.08.2021 |
| Synopsis | Ternet Ninja vender tilbage – i et nyt hylster. Den kyniske legetøjsgigant Phillip Eberfrø er ved at slippe for straf, og uskyldige børn er i fare. Jagten på hævn og retfærdighed genoptages sammen med 13-årige Aske. De to flankeres af både Sirene og Askes papfar Jørn, der går all in på sin nyeste opfindelse: en fordøjelsesapp. Evigt lækkersultne Sune er også med – og selvfølgelig Askes (uundværlige) onkel Stewart, der som altid spreder hygge i familien. |