Roy Andersson, Sverige, 2020
78 min.U/Spillefilm
| Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
|---|---|
| Vurdering | Filmen har en gennemgående rolig, trist og periodevis dyster stemning. Der er flere scener med ubehageligt indhold, hvor mennesker befinder sig i voldelige, dramatiske og stærkt følelsesladede situationer - som piskning, optakten til en henrettelse og sorg efter et blodigt drab på et barn. De ubehagelige scener er imidlertid fortalt i et meget langsomt tempo og i en distancerende fortællestil. Endvidere ses primært optakten til og konsekvensen af drabshandlinger. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn under 11 år. |
| Dansk titel | Om det uendelige |
| Original titel | Om det oändliga |
| Instruktør | Roy Andersson |
| Produktionsland | Sverige,Tyskland,Norge,Frankrig |
| Produktionsselskab | Roy Andersson Filmproduktion |
| Dansk distribution | Camera Film |
| Vurderingsdato | 30.06.2020 |
| Dansk biografpremiere | 03.09.2020 |
| Synopsis | Filmen er en på én gang sørgmunter og bevægende refleksion over menneskelivet i al dets skønhed og ondskab, pragt og banalitet. Vi flakker rundt i en drømmetilstand, blidt dirigeret af vores Scheherazade-lignende fortæller. Undervejs møder vi bl.a. et kærestepar, der svæver over det sønderbombede Köln, en far, som bøjer sig ned i silende regn for at binde sin datters snørebånd og en besejret hær, der marcherer mod en krigsfangelejr. |