Min evige sommer

Sylvia Le Fanu, Danmark, 2025

105 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en melankolsk grundstemning og omhandler en ung datter og fars sidste tid sammen med en uhelbredelig syg mor. Der indgår scener hvor moren fremstilles syg og stærkt svækket og personer ses følelsesmæssigt påvirkede og kede af det. Selvom filmen overvejende er roligt fortalt og der også indgår flere scener med hjertevarme og optimistiske stemninger, vurderes det, at filmen, med udgangspunkt i temaet, vil kunne virke skræmmende og følelsesmæssigt overvældende for de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11 års vurdering.
Dansk titel Min evige sommer
Original titel Min evige sommer
Instruktør Sylvia Le Fanu
Producent Jeppe Wowk
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Adomeit Film ApS
Dansk distribution Reel Pictures
Vurderingsdato 12.12.2024
Dansk biografpremiere 27.02.2025
Synopsis Den 15-årige Fanny og hendes forældre er taget i sommerhus for at tilbringe sommeren, sådan som de altid plejer. Men under overfladen af deres sædvanlige rutiner og traditioner dvæler en uudtalt sorg – de ved, at det bliver hendes mors sidste sommer. Mens de forsøger at få det bedste ud af den tid, de har tilbage sammen, navigerer familien forsigtigt i at nyde nuet.