Ole Giæver, Norge, 2023
123 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering |
Filmen indeholder scener med overfald og slagsmål og scener, med dramatiske skænderier og opgør, hvor personerne er vrede, græder og går amok. Filmen indeholder desuden flere scener med konfrontationer mellem demonstranter og politi. I en dramatisk scene fx overmandes hovedpersonen af politiet og køres bort. Scenerne er dramatiske, men ublodige og udpensler ikke vold og overgreb. I filmen indgår desuden en scene, hvor man ser en person, der har begået selvmord. Scenen er skildret i et roligt tempo uden nærbilleder og er meget kort. Filmen har i flere sekvenser en melankolsk stemning, men indeholder også lange passager med en mere positiv stemning, hvor personerne viser varme og omsorg. På denne baggrund vurderes filmen til at kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Lad elven leve |
Original titel | Ellos eatnu - La elva leve |
Instruktør | Ole Giæver |
Produktionsland | Norge,Finland |
Produktionsselskab | Mer Filmdistribution |
Dansk distribution | Camera Film |
Vurderingsdato | 06.06.2023 |
Dansk biografpremiere | 29.06.2023 |
Online release | 26.03.2025, Filmcentralen |
Synopsis | 'Lad elven leve' er et indtagende og medrivende drama om en ung kvindes kamp for samiske rettigheder. Ester flytter til Alta i efteråret 1979, hvor hun får job som lærervikar. For at blive accepteret af kollegerne, vælger hun (som mange før hende) at holde sin samiske baggrund hemmelig, for årtiers undertrykkelse og slet skjult racisme har fået mange samer til at tilpasse sig den norske kultur. Men da Esters fætter, som er samisk aktivist, tager hende med i demonstrationer mod det planlagte vandkraftværk i Alta-elven, starter hendes egen opvågning og rejsen ud af skammen. Ester kaster sig ind i den konfliktfyldte kamp for bevaring af elven - og for retten til at være sig selv. Filmen er baseret på virkelige hændelser. |