Drive-Away Dolls

Ethan Coen, USA, 2024

84 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en humoristisk og dramatisk grundstemning, der dog er domineret af flere seksuelle scener og et seksualiseret sprogbrug. Filmen indeholder blandt andet en eksplicit scene, hvor to kvinder har samleje. Filmen har desuden en voldsom scene, hvor en mand blandt andet får stukket en proptrækker i halsen. Scenen indeholder mange længere skrig og blodsprøjt. Derudover har filmen flere scener, hvor der vises voldsomme slåskampe. På trods af filmens humoristiske grundtone vurderes det, at de voldelige aspekter og direkte fremstillinger af voksenseksualitet kan virke skræmmende eller grænseoverskridende for på yngste i aldersgruppen 11-15 år, og filmen får derfor en 15 års-grænse.
Dansk titel Drive-Away Dolls
Original titel Drive-Away Dolls
Instruktør Ethan Coen
Produktionsland USA,Storbritannien
Produktionsselskab Universal Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 05.02.2024
Dansk biografpremiere 22.02.2024
Synopsis Ovenpå sine kærestesorger er Jamie klar til en ny start. Hun får overtalt bedsteveninden Marian til at tage med sig på en improviseret roadtrip til Tallahassee, og snart er humøret meget bedre. Da de to veninder undervejs krydser spor med en gruppe håbløse kriminelle, må Jamie og Marian dog ser i øjnene, at de står overfor større problemer end kærestesorg og at finde vej.