Pigen der fortalte film

Lone Scherfig, Spanien, 2024

116 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en dramatisk grundstemning. Den indeholder flere scener med uddrag af virkelige og fiktive begivenheder med optøjer, krigshandlinger, eksplosioner, slagsmål, anholdelser og døde personer. I en scene ses en blodig livløs person ligge på en båre og i andre scener optræder personer oprevet, i sorg og fortvivlede. Da filmen også indeholder flere rolige passager samt scener med mere positive stemninger, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Pigen der fortalte film
Original titel The Movie Teller
Instruktør Lone Scherfig
Produktionsland Spanien,Chile
Produktionsselskab Embankment Films
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 18.04.2024
Dansk biografpremiere 02.05.2024
Synopsis I en afsides minelandsby midt i Chiles ubarmhjertige Atacama-ørken bor den unge Maria med sine forældre og tre brødre. Familien knokler for at få tingene til at hænge sammen, og hverdagen rummer ikke mange glæder. Der er dog ét lys i denne golde verden. Et sted, hvor magien lever: Den lokale biograf. Men efter at en eksplosion i minen forandrer familiens liv, har de nu kun råd til at sende ét familiemedlem i biografen. Maria udviser et stort talent som historiefortæller, og får derfor opgaven at se filmene, for derefter at genfortælle dem for familien. Årene går og Marias liv ændres i takt med Chiles historie. Før hun ved af det, er hendes livlige fortællinger samlingspunktet for hele byen, der lider under politisk uro og mere end nogensinde før har brug for eskapisme og håb.