Lupin III: Cagliostros Borg

Hayao Miyazaki, Japan, 2024

100 min.

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en actionfyldt, let dyster og komediepræget grundstemning. Den er fortalt i et højt tempo og indeholder flere scener med lettere dramatisk indhold. Der indgår scener med hektiske biljagter, skudvekslinger, masseslagsmål, forfølgelser, bortførelser, eksplosioner, ildebrande og karakterer ses i farefulde situationer. Desuden indeholder filmen en scene med skeletter i en fangekælder og i en anden scene rammes en hovedkarakter af skud og der ses blod ved halsen. Hovedkarakteren fremstår imidlertid stærk og handlekraftig og filmen foregår i et animeret, eventyrligt og urealistisk univers. Da det dramatiske indhold samtidig ikke er udpenslet og fordi ingen af karaktererne ses komme alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel Lupin III: Cagliostros Borg
Original titel ルパン三世 カリオストロの城
Instruktør Hayao Miyazaki
Produktionsland Japan
Produktionsselskab Tokyo Movie Shinsa Co.
Dansk distribution Piece of Magic Entertainment BV
Vurderingsdato 21.03.2024
Dansk biografpremiere 18.04.2024
Synopsis I forbindelse med karrierens største og allersidste kup støder mestertyven Lupin III på uforudsete forhindringer. De stjålne kontanter fra et nationalt kasino viser sig at være mesterforfalskninger! Lupin vil have hævn og sætter sammen med sin tro følgesvend Jigen kurs mod det fjerntliggende lille rige Cagliostro. Men ikke alt går som planlagt. De to møder Clarisse, en prinsesse i nød, der - imod sin vilje – skal giftes med den skumle grev Cagliostro. Det bliver ikke nogen nem sag at redde hende, for Lupin og Jigen skal – godt hjulpet af Lupins uforudsigelige ekskæreste Fujiko og samuraikrigeren Goemon – kæmpe sig vej igennem borgen med de mange fælder, en dødbringende fangekælder og en hær af professionelle snigmordere! Lykkes det Lupin at redde prinsessen, holde sig ude af kløerne på sin gamle fjende inspektør Zenigata og finde den skjulte skat på Cagliostros borg?