Ternet Ninja 3

Anders Matthesen, Thorbjørn Christoffersen, Danmark, 2025

88 min.DK/SpillefilmAnimation

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder mange voldsomme scener med bl.a. forfølgelser, slåskampe og ildspåsættelser. I en af filmens første scener ser man et hus brænde, hvor mange børn er indespærrede. I en længere sekvens udkæmper flere af hovedkaraktererne en kamp på liv og død, hvor hovedpersonen bliver truet med en kniv og jagtet af en uhyggelig person med en sømpistol, fanget i et øde hus, der bliver sat ild til. Filmen foregår imidlertid i et forholdsvist urealistisk animationsunivers og er fortalt med ironi og humor. I scenerne med de mest voldsomme begivenheder træder humoren dog lidt i baggrunden, men fungerer stadig som en formildende faktor for større børn. Som en yderligere formildende faktor er filmens hovedkarakterer modige, handlekraftige og svære at overvinde. Filmen vurderes på den baggrund til at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Ternet Ninja 3
Original titel Ternet Ninja 3
Instruktør Anders Matthesen, Thorbjørn Christoffersen
Producent Trine Heidegaard, Anders Mastrup
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab A. Film
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 20.05.2025
Dansk biografpremiere 21.08.2025
Synopsis Tilbage i Danmark er Askes interesse for ninja-missioner ved at aftage. Han vil hellere bruge tid på vennerne, og Ternet Ninja (TN) føler sig tilovers og ivrig efter at opstøve en ny mission. Det resulterer i at Aske uforvarende kommer til at lægge sig ud med Jessicas bad-boy kæreste, Marco og dennes gangstervenner, der svarer igen ved at sætte ild til haveskuret, og dermed er Aske viklet ind i en konflikt, han slet ikke har bedt om og han presses af TN til at forsvare sig selv. Problemerne bliver ikke mindre af, at Aske bliver venner med den nytilflyttede pige, Emily, for Jessica er stadig vild med ham - og samtidig enormt jaloux. Derudover har Askes stedfar, Jørn, sat sig for at tage sin faderrolle en kende for bogstaveligt i forhold til hvad Aske bryder sig om, og til sidst føler Aske sig presset fra alle sider. Men det viser sig at truslen mod ham har rod i noget helt andet!