A Complete Unknown

James Mangold, USA, 2025

141 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en alvorlig og lettere dramatisk grundstemning. Filmen indeholder bl.a. en scene med en trussel mod nationen samt en scene med et slagsmål mellem flere mænd og en utilfreds folkemængde, der kaster forskellige ting på scenen efter hovedkarakteren. Da filmen er roligt fortalt, har mange musikalske indslag samt foregår i en historisk kontekst, vurderes den kun at kunne virke skræmmende for børn under 7 år.
Dansk titel A Complete Unknown
Original titel A Complete Unknown
Instruktør James Mangold
Produktionsland USA
Produktionsselskab Searchlight Pictures
Dansk distribution Walt Disney Company Nordic
Vurderingsdato 20.01.2025
Dansk biografpremiere 20.02.2025
Synopsis New York i begyndelsen af 1960'erne. Midt i et pulserende musikliv og voldsomme kulturelle omvæltninger ankommer en gådefuld 19-årig mand fra Minnesota til West Village med sin guitar og sit revolutionære talent og forandrer hele udviklingen i amerikansk musik. På vejen til berømmelse knytter han nære venskaber, men i utilfredshed med folk-bevægelsen og en aversion mod at blive sat i bås træffer han et kontroversielt valg, der giver kulturel genlyd over hele verden.