Riefenstahl

Andres Veiel, Tyskland, 2025

116 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en dramatisk og til tider konfliktfyldt grundstemning. Den indeholder historiske billeder fra 2. Verdenskrig med marcherende soldater og døde personer. Desuden indgår scener med tilfangetagne nøgne mennesker, der mishandles af soldater. I passager omtales overgreb og voldtægt. Da filmen er roligt fortalt og de mest dramatiske scener ikke er udpenslet fremstillet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende for børn under 11 år.
Dansk titel Riefenstahl
Original titel Riefenstahl
Instruktør Andres Veiel
Produktionsland Tyskland
Produktionsselskab West Deutsche Rundfunk
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 06.05.2025
Dansk biografpremiere 08.05.2025
Synopsis På opdrag fra Hitler og Goebbels instruerede Leni Riefenstahl nogle af det nazistiske regimes vigtigste propagandafilm, ’Viljens triumf’ og ’Olympia’, som til overflod var fyldt med iscenesat kropsdyrkelse og sublim æstetik. Ved hjælp af omfattende dokumenter fra Riefenstahls dødsbo – herunder private film, fotos, optagelser og breve – tegner Andres Veiel et syleskarpt portræt af en selvmodsigende kunstner, der kæmpede med sit image og sin fortid gennem hele sit lange liv uden nogensinde at angre.