Sara Khaki, Mohammadreza Eyni, Iran, 2025
95 min.U/Spillefilm
| Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
|---|---|
| Vurdering | Dokumentarfilmen har en rolig, men socialrealistisk grundstemning. Handlingen er overvejende dialogbåren. I flere scener er der diskussioner og skænderier. I en scene ses en mand slå et par unge piger gentagne gange. Selvom hovedkarakteren møder megen modstand undervejs, fremstår hun gennemgående handlekraftig, og da volden ikke er udpenslet, og da dokumentaren ikke benytter kraftfulde virkemidler, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
| Dansk titel | Saras Stempel |
| Original titel | Cutting Through Rocks |
| Instruktør | Sara Khaki, Mohammadreza Eyni |
| Produktionsland | Iran |
| Produktionsselskab | Autlook Filmsales |
| Dansk distribution | Øst for Paradis |
| Vurderingsdato | 11.11.2025 |
| Dansk biografpremiere | 27.11.2025 |
| Synopsis |
Sara Shahverdi bliver under stor jubel valgt som den første kvindelige politiker i en afsides landsby i Iran. Hun møder snart modstand i kraft af sin nye position, men det er hun vant til og hun ved bedre end at give slip på det stempel, der helt konkret giver mulighed for at modarbejde korruption og kvindeundertrykkelse. Hun fortsætter sit arbejde med at inspirere unge kvinder i og omkring landsbyen til at sætte sig imod patriarkalske synspunkter. Hun tilbyder motorcykellektioner og udfordrer praktiseringen af børneægteskaber, og hun holder på sit for at udvikle området omkring hende. Selvom mange af mændene i landsbyen er imod hendes arbejde, viser hun stor styrke og udholdenhed og hendes modstandere må tage stadig større skyts i brug. En modig og medrivende dokumentar om at stå op for sig selv og kæmpe for en bedre fremtid for kommende generationer. Filmen vandt World Cinema Jury-prisen på årets Sundance Film Festival. |