Hushpuppy

Benh Zeitlin, USA, 2012

93 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen, der har en realismepræget stil og som i store dele foregår i et alternativt, forfaldsagtigt univers, rummer flere dramatiske scener. I en scene giver en far sit barn en hård lussing. I en anden længere scene følges en mands dødskamp og den sorg hans barn føler. I en tredje scene ses døde, forrådnede dyr og deres indvolde i nærindstillinger. Selvom flere af disse scener opleves fra et barns perspektiv og at dette barn flere gange er angst, er barnet også aktivt handlende og med til selv at finde forløsning på dets problemer. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Hushpuppy
Original titel Beasts of the Southern Wild
Instruktør Benh Zeitlin
Producent Michael Gottwald, Dan Janvey, Josh Penn
Produktionsland USA
Produktionsselskab Journeyman Pictures
Dansk distribution Miracle Film Distribution
Vurderingsdato 26.10.2012
Dansk biografpremiere 03.01.2013
Synopsis 6-årige Hushpuppy bor sammen med sin far i et lille samfund beliggende nær verdens ende. Da faderen bliver ramt af en mystisk sygdom og ikke længere kan beskytte hende, begynder naturen at opføre sig underligt: Temperaturen stiger, polerne smelter og fører en hær af urokser med sig. I håbet om at gøre det rigtige, drager den viljestærke og handlekraftige Hushpuppy ud for at finde sin mor.