Gabor Csupo, USA, 2007
96 min.
Aldersgrænse | Frarådes børn under 7 år |
---|---|
Vurdering | Filmen indeholder adskillige scener med dramatiske, lettere uyggelige og sorgfulde stemninger. I flere scener mobber skolebørn hinanden. I en række andre scener opbygges der spænding og også en vis uhygge, da to børn udforsker en skov og kæmper mod fantasimonstre og trolde. I en sekvens gennemlever en dreng desuden sorgen over, at hans bedste veninde dør i en ulykke. I de uhyggeprægede scener opløses spændingen hver gang hurtigt i roligere scener, og virkemidlerne i de sorgfulde scener er også så afdæmpede, at det vurderes, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn under 7 år. |
Dansk titel | Terabithia Et Hemmeligt Land |
Original titel | Bridge To Terabithia |
Instruktør | Gabor Csupo |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Hal Lieberman Company |
Dansk distribution | Scanbox |
Vurderingsdato | 02.11.2007 |
Synopsis | For tiårige Jess er livet en lang kamp op ad bakke; han er upopulær i skolen, hans forældre har ikke råd til at købe det nyeste og smarteste tøj til ham, og Janice fra ottende er konstant ude efter ham. Men en dag flytter pigen Leslie ind i huset ved siden af, og hun er også anderledes og udenfor. De bliver hurtigt gode venner og begynder at udforske skovene rundt om deres huse. Sammen skaber de et vidunderligt fantasiland kaldet Terabithia, hvor de er helte og bekæmper gnomer, kæmper og andre fantasimonstre. I Terabithia kan de klare alt, og pludselig er hverdagens problemer ikke længere uoverstigelige. Men den største udfordring af alle venter forude for Jess... |
Kommentar | Dansk taleversion. |