David Grae, USA, 2013
1046 min.
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Serien på DVDerne har en stemning, som skifter mellem det humoristiske og det anspændte. Den rummer adskillige ildevarslende, dramatiske og spændingsladede scener med forfølgelser, trusler og drab. I flere scener ser man gerningssteder, hvor ofre ligger ilde tilredt lige som vi besøger obduktions-rummet hvor lig er til undersøgelse. Enkelte scener er ret pågående: En mand får brækket en finger under tortur, en døende kvinde skriver på gulvet med sit blod, en dræbt kvinde er hængt op i loftet med pigtråd, en død julemand kommer faldende fra stor højde ned til en chokeret pige og et forkullet lig ses i en olietønde. Scenerne er imidlertid kortvarige, og der dvæles ikke ved hverken skader, vold eller sorg. Da serien foregår i et stiliseret krimiunivers, da hovedpersonerne ikke kommer alvorligt til skade og da der gennemgående ligger en forsonende humor over serien, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år. Det bliver også DVD sættets samlede vurdering, idet ekstramaterialet fra serien ikke indeholder skræmmende elementer lige som ingen af de medfølgende trailerne er vurderet til højere aldersklasser. |
Dansk titel | Castle Sæson 5 |
Original titel | Castle Season 5 |
Instruktør | David Grae |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | ABC Entertainment |
Vurderingsdato | 19.11.2013 |
Synopsis |
Krimiforfatteren Richard Castle hjælper kriminalassistent Kate Beckett med at opklare forbrydelser. Og i denne sæson af serien indleder de et kærlighedsforhold, som komplicerer arbejdsprocesserne på forskellig måde. Dertil kommer Castles tætte bånd til sin mor og datteren, som er inde i en løsrivelsesproces. Denne 5.sæson af serien indeholder følgende 24 afsnit: After the Storm, Cloudy with a Chance of Murder, Secrets Safe with Me, Murder He Wrote, Probable Cause, The Final Frontier, Swan Song, After Hours, Secret Santa, Significant Others, Under the Influence, Death Gone Crazy, Recoil, Reality Star Struck, Target, Hunt, Scared to Death, The Wild Rover, The Lives of Others, The Fast and the Furriest, The Squab and the Quail, Still, The Human Factor og Watershed. |