Joe Chappelle, , 2013
984 min.
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Serien på DVDerne har en gennemgående dramatisk stemning. I hvert afsnit er brandstationens personale på udrykning til situationer fulde af voldsomme begivenheder: Brande, ekspositioner, trafikulykker, arbejdsulykker, skudepisoder, giftudslip osv. De fleste steder møder vi bange mennesker i fare, personer der er sårede, indespærrede og med smerter eller som forsøges genoplivet ved hjertestop o.l. Nogle gange skildres også aggressioner i form af slagsmål, beskydning og gidseltagning. Flere gange i hvert afsnit ser vi sårede og blødende lemmer og i nogle afsnit ses dræbte personer eller afrevne legemsdele. Imidlertid beskrives de voldsomme hændelser ikke udpenslet og der fokuseres kun kortvarigt på sår og skader. Hovedpersonerne er handlekraftige, og de voldsomme scener gennemsyres af ideen om, at de nødlidende skal have den optimale hjælp. Samtidig kommer de voldsomme begivenheder hver gang med det forvarsel til seeren, at der er sat gang i en af de jævnlige udrykninger. Det vurderes derfor, at serien på DVDerne kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Chicago Fire |
Original titel | Chicago Fire |
Instruktør | Joe Chappelle |
Produktionsselskab | Universal Pictures |
Dansk distribution | Universal Sony Pictures Nordic AB |
Vurderingsdato | 19.08.2013 |
Synopsis |
Serien følger den dramatiske dagligdag for brandmænd og ambulanceredere på en brandstation i Chicago. En stor del af begivenhederne skyldes de 2-3 udrykninger, som holdet gennemfører i hvert afsnit. I andre scener følger vi de ansattes indbyrdes forhold, relationerne til deres familier og de mennesker, som de kommer i forbindelse med ved redningsaktionerne. En kriminalintrige fylder stadigt mere som serien skrider frem. I ekstra-materialet beskriver skuespillere og forskellige funktioner bag kameraet hvordan optagelserne er blevet til, lige som der er reportage af arbejdet med special-effects, stunts, sminke mm. Sæsonen på DVDerne omfatter 24 afsnit: Pilot, Mon Amour, Proffessional Courtesy, One Minute, Hangign On, Rearview Mirror, Two Families, Leaving the Station, It Ain't Easy, Merry Christmas, God Has Spoken, Under the Knife, Warm and Dead, Little Taste, Nazdarovya, Viral, Better To Lie, Fireworks, A Coffin that Small, Ambition, Retaliation Hit, Leaders Lead, Let her Go, Hell of a Ride + Bonus Behind the Scenes + Bomus Oti's Podcast. |