Poul Berg, Danmark, 2006
114 min.
Aldersgrænse | Frarådes børn under 7 år |
---|---|
Vurdering | DVDens fire afsnit har grundlæggende en positiv og livsbekræftende stemning, hvor børnene i serien selv aktivt løser problemerne, så alt ender i fryd og gammen. Afsnittene er fortalt i et roligt tempo og uden synderlig brug af dramatiserende virkemidler. Dog er der enkelte elementer, som kan virke skræmmende på de yngste børn. I en scene drilles en pige af en større dreng, og hun stikker en gaffel i hånden på ham. I en anden scene jages og passes en af hovedfigurerne op af en større kanallertbølle, som truer og slår. Disse optrin er dog kortvarige, ikke udpenslede, og afløses hurtigt af scener med god stemning. DVDen vurderes derfor kun til at kunne virke skræmmende på de yngste børn. |
Dansk titel | Danni |
Original titel | Danni |
Instruktør | Poul Berg |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Danmarks Radio |
Dansk distribution | Art People |
Vurderingsdato | 11.02.2008 |
Synopsis | Tolvårige Sebbe og hans ven Kevin har ikke det store held med piger. Faktisk har ingen af dem været i nærheden af noget, der minder om en kæreste. Men da den seje og smukke Danni - der egentlig hedder Danielle - og hende lillebror Dennis flytter ind på opholdsstedet Lindely, ved siden af Sebbes hus, sker der noget. |