Lars Kraume, Tyskland, 2018
111 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen veksler mellem en varm, anspændt og dramatisk stemning. Der er flere scener med unge mænd på flugt, mennesker i affekt og en dramatisk skudepisode. I en scene giver en ung fyr sin kammerat et hårdt knytnæveslag i ansigtet, så det bløder. I en anden scene kommer en person i voldsom affekt efter at have set et foto af en likvidering. I en tredje scene skyder en person en mand i brystet i vrede og fortvivlelse. Filmen skildrer imidlertid også et tæt venskab og sammenhold imellem elever i en gymnasieklasse. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | To minutters stilhed |
Original titel | Das schweigende Klassenzimmer |
Instruktør | Lars Kraume |
Produktionsland | Tyskland |
Produktionsselskab | Akzente Film- und Fernsehproduktion |
Dansk distribution | Angel Scandinavia |
Vurderingsdato | 25.09.2018 |
Dansk biografpremiere | 08.11.2018 |
Synopsis | Året er 1956. I Østtyskland lever folk afsondret fra omverden, men jerntæppet er endnu ikke helt stærkt nok til at afholde de to drenge, Kurt og Theo, fra at lave små hemmelige ture til det forjættede Vesten. Men jerntæppet strammes, og da et oprør i Ungarn bliver slået hårdt ned, beslutter de to drenge, sammen med resten af deres gymnasieklasse i den østtyske by Stalinstadt, at holde to minutters stilhed i solidaritet med de faldne. Skoleledelsen og sågar den østtyske stat reagerer voldsomt på elevernes opførsel - man tolererer ikke systemkritik og er fast besluttet på at slå hårdt ned. De unge bliver bedt om enten at udpege bagmanden for oprøret eller blive smidt ud af skolen. |