Desperate Housewives Sæson 8

David Grossman, USA, 2012

1060 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Dvderne har i flere scener en dramatisk, truende og tvetydig stemning og indeholder flere scener med slåskampe, skyderier og mord. I afsnit 16 ser man en mand, der bliver skudt i brystet, hvorefter han ligger blødende i armene på sin kone. Samtidig tematiseres selvmord samt seksuelle overgreb mod børn i nogle afsnit. I afsnit 12 ser man blandt andet et barn, der bryder sammen og fortæller sin mor, at hendes stedfar har forgrebet sig seksuelt på hende. Ekstramaterialet til dvderne indeholder desuden et afsnit, hvor man ser en række af mord fra tidligere sæsoner i serien. Her ser man blandt andet en kvinde, der bliver stukket i maven, flere skudofre, og en mand, der får et stykke stakit igennem maven. Disse hændelser er dog lagt ind i en ramme, hvor seriens karakterer fortæller om mordene på en humoristisk måde. Da alle de lettere dramatiske sekvenser er kortvarige og fortalt uden brug af voldsomme virkemidler, og da de er indlagt i en ellers humoristisk og lunt fortalt ramme, vurderes det, at dvderne kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Desperate Housewives Sæson 8
Original titel Desperate Housewives Season 8
Instruktør David Grossman
Produktionsland USA
Produktionsselskab Walt Disney Studios Home Entertainenment
Vurderingsdato 20.08.2012
Synopsis Spændingen når sit højdepunkt i sidste sæson af Desperate Housewives. Alt står på spil i denne sæson, da husmødrene holder sammen efter mordet på Gabys grusomme stedfar.
Desperationen øges da nogen kommer på sporet og Bree får et anonymt brev identisk med brevet som Mary Alice fik... "Jeg ved hvad du gjorde".