Dragon Ball

Yuefeng Song, , 2013

88 min.

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering DVD'en har en actionpræget grundstemning. Fortællingen forløber i højt tempo og springer fra én cliffhanger til den næste. DVD'ens brug af vold og uhygge går mange steder til grænsen for børn mellem 7-11 år. I en scene beskydes nogle af fortællingens hovedpersoner med pile af nogle uhyggelige sorte væsener med røde øjne. En dør som følge af nedskydningen. I en anden scene skydes væsener ihjel af pile, som rammer i hovedet. I en tredje scenes dolkes en mand i hjertet hvorefter vi ser hans dødsøjeblik gennem hans øjne der langsomt lukkes i mens hans morder taler til ham. Derudover indgår en del slagsmål, sværdkampe og slagmarksscener med uhyggelige monstre og krigslignende kampe. Da fortællingen imidlertid foregår i et tydeligt urealistisk, animeret fantasiunivers og ingen af de voldelige scener fremstår grafiske vurderes det, at kun børn under 7 år vil kunne blive skræmt.
Dansk titel Dragon Ball
Original titel Dragon Nest: Warriors Dawn
Instruktør Yuefeng Song
Produktionsselskab FUNimation
Dansk distribution SF Film A/S
Vurderingsdato 04.05.2015
Synopsis Lambert er en ung mand som tilslutter sig en trup af dragedræbere for at redde landet Altera fra den sorte drage.