Hannes Holm, Sverige, 2015
116 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder flere scener af lettere dramatisk karakter, hvor man blandt andet ser en bus, der forulykker med flere tilskadekomne, samt en scene, hvor man ser en mand, der bliver kørt ned af et tog. Den indeholder endvidere flere scener, hvor en mand er følelsesmæssigt ude af balance og forsøger at begå selvmord. Det vurderes på baggrund af disse scener, at filmen vil kunne virke urovækkende på børn under 11 år. |
Dansk titel | En mand der hedder Ove |
Original titel | En man som heter Ove |
Instruktør | Hannes Holm |
Produktionsland | Sverige |
Produktionsselskab | Film i Väst |
Dansk distribution | Nordisk Film Biografdistribution |
Vurderingsdato | 21.01.2016 |
Dansk biografpremiere | 26.05.2016 |
Synopsis | Ove er 59 år. Folk kalder ham bitter og en nabos værste mareridt. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke går rundt smiler fra morgen til aften! Der er nu heller ikke ret meget at grine af, når Ove hver morgen står tidligt op og går sin inspektionsrunde i kvarteret; flytter cykler, rusker i låste døre og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet. Men under huden på den rigide regelrytter findes en gribende skæbne og en stor sorg. Den dag, hvor den højgravide og temperamentsfulde Parvaneh og hendes familie flytter ind i rækkehuset overfor - og parallelparkerer lige ind i Oves postkasse – bliver begyndelsen på en morsom og rørende historie om værdien af kvalitetsværktøj, uventet venskab, kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. |