Camilla Magid, Danmark, 2017
91 min.DK/Dokumentarfilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har grundlæggende en rolig fortælling. Dog indgår en generel dyster stemning, der kredser om hovedpersonernes forslåede liv i LA, mens de prøver at klare sig igennem livet. I en enkelt scene ses et dramatisk klammeri mellem en mor og hendes 7-årige søn. I en anden scene genfortælles det, hvordan tæv og snitsår bruges til afstraffelse i bandemiljøet. De nævnte scener er relativt kortfattede, men filmen fastholder sin dystre stemning hele vejen og kan på den måde virke skræmmende på de yngste. Således fastsættes aldersgrænsen til 11 år. |
Dansk titel | Fanget i de fries land |
Original titel | Fanget i de fries land |
Instruktør | Camilla Magid |
Producent | Heidi Elise Christensen, Signe Byrge Sørensen |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Final Cut for Real ApS |
Dansk distribution | Danske Filminstitut |
Vurderingsdato | 07.05.2018 |
Online release | 06.06.2018, Filmcentralen |
Synopsis |
Brian er lige blevet løsladt efter at have tilbragt hele sit voksne liv i fængsel. Nu er han tilbage i South Central, en rå og fattig bydel i Los Angeles, hvor han skal indhente den tabte tid i et forandret samfund. I en alder af 42 år skal han lære at navigere på internettet, få sig et job og finde en kæreste. Alt sammen for første gang. Efter 24 år i fængsel skal Brian begynde forfra og hans eneste kontakt er filmholdet og støttegruppen, Continuum. Her møder vi også teenageren Juan og den 7-årige dreng Gianni. Juan er prøveløsladt fra ungdomsfængslet og forsøger nu at være far for sin spæde datter, men stofferne og bandefællesskabet har stadig en krog i ham. Gianni bor i et overfyldt hjem med sin mor, der har været i fængsel. De to kæmper med at finde hinanden igen og hun prøver at skærme ham fra banderne, der rekrutterer lige udenfor hoveddøren. Filminstruktøren Camilla Magid har fulgt de medvirkende i over to år for i 'Fanget i de fries land' at vise et Amerika, hvor de psykologiske og sociale konsekvenser af et forfejlet og privatiseret fængselssystem, ikke kun er afgrænset til den nærmeste familie, men forgrener sig i hele samfundet. |