Frantz

François Ozon, Frankrig, 2017

2 min.

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Traileren har en melankolsk og romantisk stemning. Den indeholder et enkelt kortvarigt klip af en soldat, der falder om pga. en eksplosion på slagmarken. Da der kun er tale om et enkelt klip, som viser volden på en distanceret og ikke udpenslet måde, vurderes traileren kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Frantz
Original titel Frantz
Instruktør François Ozon
Produktionsland Frankrig
Produktionsselskab Mandarin Films
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 20.02.2017
Dansk biografpremiere 30.03.2017
Synopsis ’Frantz’ fortæller om den unge enke Anna Hoffmeister, hvis lidenskaber genvækkes, da en ung franskmand kort efter Første Verdenskrig dukker op i hendes tyske hjemby og lægger blomster ved en tysk soldats grav. ’Filmen handler om krigens omkostninger, opgejlet nationalisme og alt det andet velkendte. Men gør det elegant og overraskende og betagende billedskønt,’ skrev Politikens Kim Skotte hjem fra Venedig, hvor Paula Beer modtog pris for sit fantastiske skuespil. François Ozon (Otte kvinder – og ét mord’, Potiche, Selv i de bedste hjem) er en elegantier af Guds nåde og udvirker mirakler med en billedside, der overvejende er holdt i sort-hvid, men som med stor effekt changerer over i farvefilm, når historien fordrer det.