The Good Night

Jake Paltrow, Storbritannien, 2007

93 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er fortalt i et roligt tempo og skildrer, hvordan en mands drømme og vågne tilværelse gradvist flyder sammen. Den indeholder enkelte optrin, hvor personer råber og skændes, og endvidere enkelte optrin, hvor personer kommer til skade. I en drømmesekvens er en kvinde pludselig i besiddelse af et skydevåben og beskyder den centrale karakter, og i en anden scene påkøres den centrale karakter relativt voldsom af en bil, da han forsøger at krydse en vej. Ingen af disse scener er udpenslede, og de ledsages ikke af voldsomme billed- og lydeffekter. Navnlig den sidste scene indebærer dog et overraskelseselement, der giver den en chok-lignende effekt. DVDen vurderes derfor til at kunne virke skræmmende på de yngste.
Dansk titel The Good Night
Original titel The Good Night
Instruktør Jake Paltrow
Produktionsland Storbritannien,Tyskland,USA
Produktionsselskab Inferno Films
Dansk distribution Sandrew Metronome DK Video A/S
Vurderingsdato 01.11.2007
Synopsis Gary Shaller er på en skillevej i sit liv. Hans job fører ingen vegne, og det står også dårligt til med parforholdet. En mystisk kvinde begynder at dukke op i hans drømme, og snart begynder Gary at betragte alt andet end søvnen som et distraherende spild af tid. Det bliver dog en anelse vanskeligere at have med at gøre, da hun også dukker op i hans vågne tilværelse.
Kommentar Målgruppen er unge og voksne