Hannahs Sommer

Lena Schlünsen, Danmark, 2008

20 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen handler om en pige, der har svært ved at finde ud af, hvor hendes græse går i forhold til sex. I en scene byder pigen sig til for en jævnaldrende på en lettere luderagtig måde, og det resulterer i, at fyren skubber hende væk, og hun får næseblod. Det vurderes, at tematikken - den seksuelle forvirring hos pigen - og de ting, som pigen gør, kan virke så forvirrende på børn i syv-otte-årsalderen, at filmen vurderes at kunne være skræmmende for børn under 11 år.
Dansk titel Hannahs Sommer
Original titel Hannahs Sommer
Instruktør Lena Schlünsen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Filmværkstedet / DFI
Dansk distribution Danske Filminstitut
Vurderingsdato 25.07.2012
Synopsis Hannah er 14 år og skal i ottende klasse efter sommerferien. Alt tyder på, at hun går en kedsommelig ferie i møde, indtil Christoffer fra 10. dukker op. Hannah forelsker sig hovedkulds, men Christoffer er kun interesseret i sex. Hannah indser, at hvis hun vil være kæreste med Christoffer, må hun træffe et valg.