Heavy Metal: Louder Than Life

Dick Carruthers, , 2006

196 min.

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering DVDen er opbygget af sekvenser med personer, der fortæller om musikgenren, og af klip fra musikvideoer og koncertoptagelser. I enkelte korte klip fra musikvideoer indgår der gysereffekter med personer, der er iført uhyggelige masker. Endvidere er der en scene, hvor en af disse skræmmende figurer slår en person ned med et boldtræ. I en anden scene smadres en dør med en økse, og der ses to skræmte børn. Da det drejer sig om meget korte sekvenser, hvor ingen ses komme til skade, og da klippene efterfølges af interviews med en rolig og seriøs stemning, vurderes dvd´en til kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Heavy Metal: Louder Than Life
Original titel Heavy Metal: Louder Than Life
Instruktør Dick Carruthers
Produktionsselskab Metropolis Film produktion
Dansk distribution PAN Vision A/S
Vurderingsdato 05.10.2007
Synopsis Dokumentarfilmen gennemgår musikgenren Heavy Metals historie. Der er interviews med musikere, branchefolk, journalister og en musikpsykolog. Gennem interviews, klip fra musikvideoer og koncertoptagelser belyses musikgenrens historie, kultur og udvikling frem til nutidens status.
Kommentar Målgruppe: Unge og voksne.