Jumanji: Welcome to the Jungle

Jake Kasdan, USA, 2017

111 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en actionfyldt grundstemning og en humoristisk undertone. Der er talrige scener med voldsomt indhold: Personer forfølges intenst, de slås og kaster rundt med hinanden. Der skydes og der ses en del eksplosioner. Mennesker falder fra stor højde og angribes af vilde dyr. I flere af disse tilfælde bliver personerne dræbt. Flere gange ses insekter, der kravler ud og ind af åbninger i en mands hoved. Personer går i opløsning og forsvinder over i en anden dimension. Flere af disse begivenheder introduceres med chokagtig pludselighed. Imidlertid udspiller voldsomhederne sig i et univers, der har karakter af et computerspil, hvor seeren efterhånden lærer, at figurerne er overnaturligt robuste og har flere liv. Samtidig er det voldelige ikke beskrevet udpenslet og veksler jævnligt med humoristiske optrin. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse.
Dansk titel Jumanji: Welcome to the Jungle
Original titel Jumanji: Welcome to the Jungle
Instruktør Jake Kasdan
Produktionsland USA
Produktionsselskab Sony Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 21.11.2017
Dansk biografpremiere 25.12.2017
Synopsis Fire teenagere finder et gammelt videospil, og da de begynder at spille det, suges de ind i Jumanjis jungle og bliver forvandlet til forskellige karakterer. Sammen opdager karaktererne, at det ikke kun handler om at spille - de skal også forstå at overleve spillet, som bliver deres livs farligste eventyr.