Krøniken

Charlotte Sieling, Danmark, 2004

122 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering DVDen indeholder enkelte scener med skænderier og stærke følelsesudbrud. I en længere scene skildres et voldeligt seksuelt overgreb, men det afværges i situationen. Den vurderes derfor at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Krøniken
Original titel Krøniken - Episode 1-2
Instruktør Charlotte Sieling
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Danmarks Radio
Dansk distribution Danmarks Radio
Vurderingsdato 22.11.2004
Synopsis Episode 1:
1949. Ida rejser til København for at blive student og får job på Radiofabrikken Bella, hvor hun møder den enerådende direktør Kaj Holger, hans livlige datter Søs og sønnen Erik, som netop er kommet hjem fra Amerika med en overraskelse. Snart står hun midt i et bittert opgør mellem far og søn. Også Idas nye nabo, socialdemokraten Palle, får et uventet møde med direktørfamilien.

Episode 2:
1950. Ida har problemer med at få et arbejde efter fyringen fra Bella - men Erik, som ikke kan få Ida ud af hovedet, indvier hende i sine fjernsynsplaner og giver hende en "hjælpende hånd". Søs har problemer med at overbevise sine forældre om, at hun er blevet forulempet nytårsaften, men kommer på sporet af sin redningsmand Palle, der taler hendes sag i direktørhjemmet.