Kusama

Heather Lenz, USA, 2018

76 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen har en rolig og i perioder let trist stemning. Den indeholder ingen skræmmende elementer. I enkelte scener fortæller hovedkarakteren om et selvmordsforsøg og sin depressive tilstand i perioder, men det fortælles i en udramatisk og rolig tone.
Det vurderes derfor, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.
Dansk titel Kusama
Original titel Kusama: Infinity
Instruktør Heather Lenz
Produktionsland USA
Produktionsselskab Goodmovies Entertainment
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 16.10.2018
Dansk biografpremiere 18.10.2018
Synopsis Den japanske kunstner Yayoi Kusama er i dag verdensberømt for sine polka-prikkede kunstværker, som fandt et enormt publikum på Louisiana, men som filmen understreger, strækker hendes talent og overvældende store produktion sig ud over snart sagt alle genrer. Som mange kvindelige kunstnere gennem tiden har hun måttet kæmpe en brav kamp for at blive taget alvorligt i en mandsdomineret branche. Den gribende film fortæller kunstnerens helt ekstraordinære historie helt tilbage fra opvæksten, hvor moderen konfiskerede det åbenlyst talentfulde barns pensler og papir, mens barnets kunstneriske profil langsomt tog form – ikke mindst med afsæt i de hallucinationer, som hun allerede i en tidlig alder led af. Filmen kommer også omkring hendes ophold i 1960’ernes New York, hvor hun måtte affinde sig med at leve i skyggen af de mandlige kunstnere, samtidig med at de plankede alle hendes gode idéer. Og så oplever vi hende naturligvis lyslevende og på nærmeste hold hjemme i Japan, hvor hun har etableret studie ved siden af det sindssygehospital, hvor hun sover om natten – skærmet af fra verdens tummel og larm.