Den store skønhed

Paolo Sorrentino, Italien, 2013

142 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen, som er fortalt i et roligt tempo og har en lyrisk grundtone, indeholder enkelte lettere dramatiske og stemningsmæssigt tvetydige scener. I en scene falder en turist pludselig død om, men omgivelserne reagerer nærmest ikke på situationens alvor. I en anden scene græder en lille pige lettere despereat mens hun kaster maling op på et kæmpelærred som led i en kunstperformance for et større voksenpublikum. I en tredje scene banker en kunstner sit hoved hårdt ind i en mur i forbindelse med performance så hun bløder fra panden. Disse scener er ikke udpenslede, men deres stemningsmæssige tvetydighed og det lettere dramatiske indhold, vurderes at ville kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel Den store skønhed
Original titel La grande bellezza
Instruktør Paolo Sorrentino
Producent Francesca Cima, Nicola Giuliano
Produktionsland Italien,Frankrig
Produktionsselskab Indigo Film
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 26.08.2013
Dansk biografpremiere 05.09.2013
Synopsis Med tydelig inspiration fra Fellinis "La dolce vita'" lader Sorrentino den aldrende, fallerede forfatter Jep Gambardella dandere hvileløst rundt i det romerske high society, hvor den oppulente dekadence gives næring af overklassekynisme og bristede illusioner. Som "La dolce vita" opererer 'Den store skønhed' ikke med en lineær fortælling, men er bygget op af en lang række tilsyneladende usammenhængende sceniske tableauer. Jep var engang en lovende ung forfatter, men han har aldrig været i stand til at skrive mere end en roman. I stedet driver han omkring ramt af intethed i søgen efter den forjættede skønhed, der til stadighed udebliver.