Belkacem Hadjant, Belgien, 1998
50 min.
Aldersgrænse | Frarådes børn under 7 år |
---|---|
Vurdering | Filmen skildrer et meget voldsomt tema, idet den fortæller om en massakre i Algeriet, hvor mænd kvinder og børn blev dræbt på en grusom måde. Filmens meget voldsomme tema skildres imidlertid næsten kun gennem børnetegninger og interviews med kvinder og børn. Da disse taler Algirsk og deres udtalelser kun oversættes med undertekster, vil børn, der ikke kan læse undertekster (ca. 9 år)ikke vide hvilke rædsler, filmen skildrer. De yngste børn vil derfor ikke kunne blive skræmt af det ellers meget skræmmende tema. Børn over 9 år vil aldersmæssigt identificere sig med de børn, som interviewes i filmen. Da temaet behandles på en meget rolig og nænsom måde uden nogen form for dramatiske udpenslinger i lyd eller billede vurderes det, at også børn over 9 år kan se filmen uden at blive skræmt. Filmen indledes imidlertid med nogle få utydelige stilbilleder af dræbte mennesker. Disse billeder kan skræmme de yngste børn. |
Dansk titel | Hvor regnbuen brydes |
Original titel | L´Arc En Ciel Éclaté |
Instruktør | Belkacem Hadjant |
Produktionsland | Belgien |
Produktionsselskab | Imago Production |
Dansk distribution | Danske Filminstitut |
Vurderingsdato | 27.11.2000 |
Synopsis | Filmen er en dokumentar om en massakre på en landsby i Algeriet. En række børn har oplevet massakren på nærmeste hold, og i et krisecenter bearbejdes deres oplevelser gennem tegninger og arbejdet med et større vægmaleri. |