Lassie: Magien ved Lassie

Don Chaffey, USA, 1978

96 min.

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen er en ældre film, der er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder dog scener med forfølgelser, ulykker, slagsmål og en større ildebrand. I en scene fx bliver hovedkarakteren forfulgt og falder ud over en skrænt og slår benet. I en anden scene fx er hovedkarakteren ved at omkomme i en ildebrand. Filmen handler om kampen mellem det gode og det onde, hvor hovedaktørerne hører til de gode. De gode er samtidig handlekraftige, så man har stor tillid til, at de vil klare problemerne. De filmiske virkemidler er af ældre dato og virker afdæmpende på dramatikken. Da de dramaatiske scener er af kortere varighed og filmen ender godt, vurderes den til ikke at virke skræmmende på børn.
Dansk titel Lassie: Magien ved Lassie
Original titel Lassie: The Magic of Lassie
Instruktør Don Chaffey
Produktionsland USA
Produktionsselskab Lassie Productions
Dansk distribution Universal Sony Pictures Nordic AB
Vurderingsdato 01.12.2008
Synopsis Clovis er en ældre vinbonde, der bor på sin elskede vingård med sine to forældreløse børnebørn og hunden Lassie. En dag møder rigmanden Jamison op på gården og ønsker at købe den for en stor sum. Samtidig gør Jamison krav på Lassie og sandsynliggør, at han er den rette ejer af hunden. Han tager Lassie med hjem, men Lassie har helt andre planer. Hun slipper hurtigt fri og drager ud på en episk rejse tværs over USA for at komme hjem igen.