Det lille hus på prærien sæson 4

Michael Landon, USA, 1977

1140 min.

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Dvd´erne foregår på landet i USA i slutningen af 1800-tallet. De er gennemgående rolige med en varm og hverdagsagtig stemning i de fleste scener. Der er dog også en del dramatiske scener. Bl.a. er der på disc 1 i eps. 3 en scene, hvor en lille pige bliver holdt fanget i en mørk kælder af en tilsyneladende psykisk uligevægtig kvinde. I samme episode bliver en person skudt ned og ses falde om. Efterfølgende ses i et kort klip den livløse krop med et blodigt sår i hovedet. På disc 2 i eps. 1 bliver nogle børn overfaldet af og må flygte fra et kobbel vilde hunde. Skræmt gemmer de sig for dem i et skur. Endvidere er der på disc 3 i eps. 2 en voldsom boksekamp, hvor den ene bokser, der har et uhyggeligt forslået ansigt, bliver slået ud og ligger livløs. Idet der ikke benyttes stærke filmiske virkemidler i de dramatiske scener, og da de spændingsfyldte scener forløses relativt hurtigt med varme eller humor, vurderes dvd´erne til kun at kunne virke skræmmende på de yngste.
Dansk titel Det lille hus på prærien sæson 4
Original titel The Little House on the Prarie Season 4
Instruktør Michael Landon
Produktionsland USA
Produktionsselskab NBC
Dansk distribution Universal Sony Pictures Nordic AB
Vurderingsdato 05.01.2009
Synopsis Dvd´erne indeholder 6 discs med i alt 22 episoder af tv-serien Det lille hus på prærien, der beskriver en række hændelser i familien Ingalls liv og deres lokalsamfund Walnutt Grove.
Indeholder episoderne: Gastoffs, Times of change, My Ellen, The handyman, The wolves, The creeper, To run and hide, The aftermath, The high cost of being right, The fighter, Meet me at the fair, Here comes the bride, Freedom flight, The rival, Whisper country, I Remember, Be my friend, The inheritance, The stranger, A most precious gift, I´ll be waving, del 1., I´ll be waving, del 2.