Mama

Andy Muschietti, Spanien, 2013

100 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en grundlæggende ildevarslende gyserfilmsstemning og rummer talrige skrækindjagende, dystre scener med truende genfærd og brug chokeffekter velkendte for genren. I en mareridtslignende tilstand ses en kvindes spring ud i den sikre død ved faldet ind i en spids gren, hvilket kun forstærkes af at dette ses gennem hendes point of view. I en anden scene dræbes en mand brutalt og på chokerende vis af et uhyggeligt, forkrøblet genfærd i et mørkt og dystert hus. I en tredje scene forfølges to børn på ubehagelig vis af et truende genfærd. Filmen vurderes på denne baggrund at ville kunne virke skræmmnde på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Mama
Original titel Mama
Instruktør Andy Muschietti
Producent J. Miles Dale, Barbara Muschietti
Produktionsland Spanien,Canada
Produktionsselskab Toma 78
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 26.03.2013
Dansk biografpremiere 20.06.2013
Synopsis Fem års søgen på hans forsvundne niecer krones med held, men ingen kan rigtig forklare, hvordan to små piger helt alene har overlevet i en forladt hytte ude i de øde skove. Psykologen vil gerne have pigerne under fortsat observation, og Lucas Desanges og hans kæreste Annabel flytter ind i et hus, hvor de kan give pigerne på 10 og 8 en tryg genindslusning i et normalt familieliv, mens psykologen kan fortsætte sine samtaler med pigerne. Annabel har en underlig fornemmelse af, at de får mere med i købet, men det er nok bare, fordi hun slet ikke bryder sig om børn. Det er da også først Lucas, pigerne knytter sig til, men da han kommer ud for en ulykke, må Annabel tage over. Og så går det op for hende, at det ikke var nogen ulykke: Pigernes beskytter gennem de fem lange år - deres 'mama' - er flyttet med - og hun har ikke tænkt sig at dele pigernes kærlighed!