Charlotte Sachs Bostrup, Danmark, 2012
75 min.
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | DVDen har en alvorlig grundtone. Den indeholder scener der illustrerer en ung mands sorg og vrede over at miste førligheden, samt scener hvor en ung pige bliver mobbet. I en dramatisk scene springer en ung mand i kådhed ud fra en bro. Han styrter til jorden og findes liggende ubevægelig nedenfor. Da filmen behandler en række barske og aldersrelevante temaer, på en realistisk måde, vurderes det at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Outsider |
Original titel | Outsider |
Instruktør | Charlotte Sachs Bostrup |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | R-Film |
Dansk distribution | Danske Filminstitut |
Vurderingsdato | 21.05.2012 |
Synopsis | Mobning, fordomme og forræderi er en del af hverdagen for Sebastian, Maria og Frede, som hver især er blevet tildelt rollen som outsider. Sebastian og resten af det populære slæng er ude en aften, som så mange aftener før. Alle er fulde og drengene konkurrerer i forskellige spring. Sebastian har umiddelbart ikke lyst til at springe, men bliver provokeret af de andre drenge til at prøve. Han springer, lander og ligger ubevægeligt på jorden. Sebastian er kommet alvorligt til skade og alle omkring ham er i chok selv Maria og Frede. Sebastian skal indstille sig på et helt nyt liv i kørestol. Og det skal alle andre omkring Sebastian også. |