Pagten

Jesper W. Nielsen, Danmark, 2009

600 min.

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Seriens handling udspiller sig indenfor rammerne af et univers, der både rummer hverdagsagtige og genkendelige elementer fra en dansk folkeskole, og mere eventyrlige og fantasifulde elementer som nisser, ishekse og trylleri. Den indeholder flere scener, hvor personer befinder sig i farefulde situationer, holdes fanget og fryses. I en række scener hænger et barn i en tagrende i tredje sals højde, og i en anden række scener forfølges en gruppe børn af en ond isheks på en mørk skole. Flere af disse scener er endvidere præget af en dyster stemning med brug af milde gysereffekter. Da ingen af de centrale børnekarakterer kommer alvorligt til skade, og da de ikke på noget tidspunkt virker alvorligt bange for de onde kræfter, de er oppe imod, vurderes serien kun til at virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Pagten
Original titel Pagten
Instruktør Jesper W. Nielsen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Danmarks Radio
Dansk distribution Danmarks Radio
Vurderingsdato 23.08.2010
Synopsis Den 12-årige skoledreng Malte og den jævnaldrende nissepige Lyda er den kombination af menneske og nisse, der er nødvendig for at finde frem til den magiske pagt, som er det eneste, der kan redde nisserne fra at blive udryddet af den ondskabsfulde isheks Iselin. Men Pagtens skjulested er beskyttet af tre magiske prøver, der udfordrer Malte og Lydas mod og venskab. Der bliver brug for alle nissernes særlige evner, og et nyt og bedre fællesskab, hvis den onde isheks skal besejres.