Rare Exports: A Christmas Tale

Jalmari Helander, Finland, 2010

83 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen foregår i et magisk realistisk univers med en gennemgående truende og ildevarslende stemning, hvilket især understreges af lydsiden. Den indeholder flere gode gys og en del sort humor. Desuden ses scener med blodigt indhold. Man ser f.eks. en mand, som har fået bidt øret af, ligesom man ser en mand få en økse i hovedet. Disse scener er imidlertid ikke detaljeret skildret, ligesom man ikke ser udpenslede splattereffekter. Filmens hovedperson, en dreng er kun mod slutningen i overhængende fare. Her udviser han imidlertid overskud og handlekraft, ligesom spændingen forløses hurtigt. Da filmen slutter i en positiv tone, ligesom ingen gode personer kommer alvorligt til skade, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Rare Exports: A Christmas Tale
Original titel Rare Exports
Instruktør Jalmari Helander
Producent Anna Björk, Francois-Xavier Frantz, Petri Jokiranta
Produktionsland Finland,Norge,Frankrig,Sverige
Produktionsselskab Love Streams Productions
Dansk distribution Scanbox
Vurderingsdato 24.11.2010
Dansk biografpremiere 02.12.2010
Synopsis Rare Exports en kulsort anti-jule-adventurefilm for alle, der mener, at Julemandens ry måske er blevet lidt for poleret. For nu afsløres Julefars sande rå natur!
Gennem lang tid er børn verden over blevet hjernevasket med myten om, at Julemanden er en hyggelig rund bamsefar med en rungende latter og et gavmildt sind, og at hans små hjælpere snitter legetøj og strigler rensdyr. Men det glansbillede står for fald - for dybt nede under den frosne jord i de nordfinske bjerge ligger julens fordækte hemmelighed gemt.
Kommentar Filmen er vurderet i en prøvekopi med engelske undertekster. Det vurderes dog ikke at have indflydelse på vurderingen.