Frederikke Aspöck, Danmark, 2015
92 min.DK/SpillefilmDrama
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en knugende grundstemning præget af mismod og jalousi. Der indgår flere scener af seksuel karakter, hvor seksualakten vises i nærbilleder, dog uden fokus på kønsdele. Derudover tematiseres et komplekst forhold, der omhandler voksnes følelser, kærlighed og seksualitet, som yngre børn vil have svært ved at forholde sig til. Således vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11, og den får derfor en 11 års grænse. |
Dansk titel | Rosita |
Original titel | Rosita |
Instruktør | Frederikke Aspöck |
Producent | Thomas Heinesen, Leila Vestgaard |
Produktionsland | Danmark |
Produktionsselskab | Nordisk Film Production A/S |
Dansk distribution | Nordisk Film Biografdistribution |
Tekniske data | Dolby 5.1 |
Vurderingsdato | 30.01.2015 |
Dansk biografpremiere | 16.04.2015 |
Synopsis | Johannes bor sammen med sin far, den midaldrende enkemand, Ulrik, i en fiskerby, hvor de lever et stille, rutinepræget liv og passer deres respektive jobs i fiskeindustrien. Ulrik savner kærlighed og nærhed, han arrangerer derfor ankomsten af den unge, smukke filippinske kvinde, Rosita (26) - præcis som flere andre mænd i byen tidligere har gjort. Johannes må modvilligt involvere sig i deres forhold, da engelsk ikke lige er Ulriks stærkeste side. Som tiden går, kommer Johannes og Rosita meget tættere på hinanden end godt er - hvilket tvinger Johannes til at tage ansvar for sine drømme og sin fremtid. |