Sanctum

Alister Grierson, USA, 2011

109 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen udspiller sig i et klaustrofobisk, delvist vandfyldt system af grotter, hvor personerne er truet af drukning og sammenstyrtninger, samtidig med at de er splittet af indbyrdes konflikter. Stemningen er overvejende truende og dramatisk hvilket understreges af skæbnesvanger musik. Vi oplever slagsmål og adskillige dødsfald, flere beskrevet indgående. I en scene ser vi en såret mand blive druknet mens han kæmper imod. I en anden drukner en søn sin sårede far i et medlidenhedsdrab. I en tredje scene er der en detaljeret beskrivelse af en kvinde, der drukner mens hun panisk forsøger at tilkæmpe sig et mundstykke med luft. Filmen vurderes derfor til at kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Sanctum
Original titel Sanctum
Instruktør Alister Grierson
Producent Ben Browning, James Cameron, Ryan Kavanaugh, Michael Maher, Peter Rawlinson, Andrew Wight
Produktionsland USA,Australien
Produktionsselskab Sanctum Australia
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 09.02.2011
Dansk biografpremiere 24.02.2011
Synopsis En gruppe grottedykkere planlægger en ekspedition til regnskoven i Papua Ny Guinea, hvor det uudforskede og mindst fremkommelige grotte system i hele verden ligger. Deres mål er at slå rekorden i tilbagelagte meter og dybde og måske endda finde en legendarisk underjordisk flod ud til havet. Men en tropisk storm hærger pludselig over dem og den eneste vej ud bliver blokeret. Med en farligt stigende vandstand og tilsvarende faldende iltbeholdning er deres eneste valg at bevæge sig fremad i det ukendte land. Her håber de at finde en luftlomme og måske en ukendt vej ud til havet.