Kent Alterman, USA, 2008
92 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en positiv og humoristisk grundstemning, og indeholder en lang række overgearede komediescener. Der er dog en enkelte scener, der kan virke grænseoverskridende og skræmmende. I en scene dyrker et par sex, kvindens mand overrasker dem i handlingen, men i stedet for at blive vred, sætter han sig ned for åbenlyst at beskue og tilfredsstille sig selv. I en anden scene trues en mand med pistol. Stemningen i denne scene er tvetydig - både trykket og ildevarslende samt morsom - hvilket kan virke forvirrende og også skræmmende. Filmen vurderes derfor til at kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Semi-Pro |
Original titel | Semi-Pro |
Instruktør | Kent Alterman |
Producent | Jimmy Miller |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Mosaic Media Group |
Dansk distribution | Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox |
Tekniske data | 2502 meter, Deluxe, Dolby digital stereo |
Vurderingsdato | 29.04.2008 |
Dansk biografpremiere | 13.06.2008 |
Synopsis | Amerikansk basketball i 1970'erne var opdelt i to sportsforbund. Hvor NBA var klart overlegen på det sportslige plan, havde ABA sans for at arrangere vilde shows og sensationelle PR-stunts. Showmanden Jackie Moon er både ejer, promoter, træner og spiller for holdet Flint Michigan Tropics - det dårligste hold i ABA. Da det bliver annonceret, at ABA skal optages i NBA, men at kun de mest succesfulde hold kommer med, må Jackie Moon iværksætte en desperat plan for at redde holdet og æren, og han vil gøre hvad som helst for at redde holdet og sin plads i den sport, han elsker. |