Springet

Claus Bohm, Danmark, 2017

57 min.DK/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen er roligt fortalt. Den er baseret på dokumentarisk, historisk materiale om en mands deltagelse i to krige. I flere scener skildres krigens uhyrligheder gennem monolog og billeder, der ikke er udpenslede, men dog vurderes at kunne virke foruroligende og skræmmende på børn. Filmen får derfor en 11-års vurdering.
Dansk titel Springet
Original titel Springet
Instruktør Claus Bohm
Producent Ulla Hjorth Nielsen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Filmforsyningen
Dansk distribution Danske Filminstitut
Vurderingsdato 21.02.2018
Synopsis 'Springet' er beretningen om en ung danskers oplevelser i Den finske Borgerkrig 1918 og konsekvenserne for hans liv og skæbne. Peter de Hemmer Gudmes stemme og blik fører os ind i krigen, op gennem mellemkrigsårene til Vinterkrigen og frem til besættelsen, hvor Gudme bliver modstandsmand, fanget og foretager det endelige, gådefulde spring i døden i Gestapos hovedkvarter i København 1944. Fortællingen er elementært spændende og udfordrende. Hensigten er at skildre spændingsfeltet mellem de konkrete hændelser og det sindet formår at udtrykke. Hvad får et menneske til at give sit blod for en sag? Hvad er hans ideologiske projekt? Udsagn fra nutidens danske veteraner indgår for at perspektivere ʻkrigerhjertetʼ og koble fortællingen til vor tid. Reflektioner, som konfronterer os med krigens blodige æstetik, døden, kønnet, det maskuline tydningsunivers.