Xiaogang Feng, Kina, 2010
135 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 15 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har i lange perioder en særdeles dramatisk stemning og indeholder adskillige scener, hvor man oplever voldsomme jordskælv og deres eftervirkninger. I flere scener ser man mennesker blive opslugt af jorden og knust under sammenstyrtende bygninger. Efter jordskælvene ses adskillige sårede og dræbte, og der dvæles ved de overlevendes følelsesmæssige desperation, sorg og angst, når de forsøger at redde deres børn. I en scene skal en mor beslutte om hendes indespærrede søn eller datter skal overleve. I en anden scene må en mor beslutte, at hendes datters ben skal amputeres. I begge scener dvæles der længe ved mødrenes ubærlige følelsesmæssige smerte. Da der i flere af scenerne desuden vises blodige sår og døde og lemlæstede mennesker, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år. |
Dansk titel | Efterskælv |
Original titel | Tangshan dadizhen |
Instruktør | Xiaogang Feng |
Producent | Yanhong Guo, Sanping Han, Zhongjun Wang, Jianguo Yao, Hai Cheng Zhao |
Produktionsland | Kina |
Produktionsselskab | Tangshan City Government |
Dansk distribution | Angel Films |
Vurderingsdato | 18.07.2011 |
Dansk biografpremiere | 01.09.2011 |
Synopsis | Filmen foregår under det kendte Tangshan jordskælv i 1976, som dræbte mere end 240.000 mennesker i Kina. Efter at have mistet sin mand, står en ung mor over for et ubærligt valg. Hendes 7-årige tvillinger er begravet under murbrokkerne tæt på hinanden, og at grave den ene fri vil resultere i yderligere kollaps af vragdele på den anden. Hun er derfor tvunget til at tage den sværeste beslutning i sit liv: At vælge, hvilket af hendes børn, der skal leve og hvilket der skal dø. Hun vælger at redde drengen. Sønderknust fortsætter hun sit liv i bevidstheden om, at hun efterlod sin datter til døden - hvad hun ikke ved er, at datteren blev reddet, men ikke er stand til at tilgive moderens valg som hun overhørte under murbrokkerne. |