Thelma

Joachim Trier, Norge, 2017

2 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Traileren har en ildevarslende stemning bl.a. formidlet af en truende lydside. Den indeholder klip med en pige, der falder om med et anfald, mareridtsagtige klip af slanger der bevæger sig hen over en krop, en pludselig eksplosion af et vindue, så der flyver glasskår omkring en pige, en pige der tilsyneladende er ved at drukne og et klip med en skikkelse indhyllet i flammer. Da det voldsomme imidlertid vises i korte glimt og ikke er udpenslet, vurderes det, at traileren kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Thelma
Original titel Thelma
Instruktør Joachim Trier
Produktionsland Norge
Produktionsselskab Motlys
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 17.10.2017
Dansk biografpremiere 30.11.2017
Synopsis Efter ’Reprise’, ’Oslo. 31. august’ og ’Louder Than Bombs’ krydser Joachim Trier ubesværet over i et overnaturligt univers, der både vil pirre ’Skam’-fans, genre-aficionados og alle dem, som holder af Triers hævdvundne eksistentielle dramaer. Eili Harboe spiller den unge Thelma, der er vokset op i et kristent hjem på landet, men nu skal finde sig til rette i Oslo, hvor hun både skal forholde sig sin videre uddannelse, sit gryende begær og et nyt liv, hvor hendes indre brydninger og konflikter pludselig antager skræmmende fysiske former. Alt sammen iscenesat med Triers vanlige tæft for personinstruktion og troværdige karakterer - og også her skrevet frem i selskab med makkeren Eskil Vogt, der med ’Blind’ demonstrerede, at han er en mesterinstruktør i sin helt egen ret.