Alan Taylor, USA, 2013
111 min.U/Spillefilm
Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en actionpræget grundstemning. Den indeholder voldsomme scener med drabelige kampe, skyderier, lemlæstelse og ødelæggelser. Vi ser hovedfigurer blive stukket med sværd og dø, samt scener med uhyggelige, aggressive væsner. Filmens voldelige scener fremstår imidlertid ikke blodige eller udpenslede, men derimod stiliserede og urealistiske. Desuden foregår filmen hovedsageligt i en overnaturlig fantasiverden, og indenfor en genremæssig velkendt ramme. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
Dansk titel | Thor: The Dark World |
Original titel | Thor: The Dark World |
Instruktør | Alan Taylor |
Producent | Kevin Feige |
Produktionsland | USA |
Produktionsselskab | Marvel Entertainment |
Dansk distribution | Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark |
Vurderingsdato | 09.10.2013 |
Dansk biografpremiere | 31.10.2013 |
Synopsis | Efter de overmenneskelige kampe i både Marvels "Thor" og "Marvel's The Avengers", må Thor endnu en gang sætte livet på spil for at genskabe orden i kosmos, da en ældgammel race, ledet af den hævngerrige Malekith, vender tilbage til Jorden for at kaste universet ud i evigt mørke. Over for den mægtige og æoner gamle fjende, som selv Odin og Asgård står magtesløse over for, må Thor begive sig ud på sit livs hidtil mest personlige og livstruende færd, der både genforener ham med Jane Foster, men også udgør en så stor fare, at han kan blive tvunget til at ofre alt for at redde universet. |